Beretning 2006

Formandens beretning

Atter et golfår er omme – et nyt står for døren og det er tid til at gøre status over sæsonen 2005.

Som formand er det en ære at kunne fortælle om SAS Klubbens Golfsektion virke.

Golfåret 2005 blev atter et turbolent år. Både i SAS og i vor omverden er forandring kommet for at blive.

De mange ændringer i vor virksomhedsstruktur har bevirket at mange ikke har turdet eller haft mulighed for at deltage i vore turneringer. Glædeligt er det at vi fortsat kan byde vore gamle venner og kolleger i CSC og i SAS Component velkommen til vores klub. I det kommende år 2006 vil det fortsat være muligt – endda som fuldværdige medlemmer af vores bestyrelse. Dette er specielt vigtigt i vor klub – det er vist bare at vende hovedet og se rundt.

 

På den positive side skal det også nævnes – at vi fortsat fortsat modtager nye indmeldelser – så nogen krise er der ikke tale om – men en ny hverdag for os alle, er der ingen tvivl om, at vi i en tid med færre ansatte også er færre medlemmer i klubben – men naturligvis ligger det bestyrelse meget på sinde at vi får vendt udviklingen i antallet medlemmer.

I 2005 har vi atter haft 11 arrangementer. Åbningsmatchen på Hornbæks Golfbane er nu en tradition. Et stort tak til vor trofaste sponsor Per Kratholm (PK Multiservice) og tak for den flotte sponsering. Med 39 points vandt Johnny Sørensen og startede vores sæson med et rigtig flot resultat. 57 deltagere – det samme som i 2004 var acceptabelt men vi kan sagtens modtage flere i år.

 

Vore venner i British Airways bød velkommen med sol og fantastisk vejr. Som sædvanligt fik vi bøllebank – men jeg må sige at de formår at gøre det med et smil og vi følte os alle utroligt velkommen. Vi glæder os til at byde dem velkommen i begyndelsen af juni.

Lidt malurt i bægeret er vores konflik og efterfølgende aflysning af vandringspokalen og trelandskampen. Vi har i bestyrelsen brugt utrolig megen tid på at diskutere den situation der opstod og det var ingen let beslutning at aflyse. I kølvandet har vi redet trådene ud med vore klubber i Sverige og Norge således at vi bestemt regner med at byde velkommen til dem til august på Møns dejlige bane.

En afslutningsmatch med 18 deltagere er for lidt set i forhold til det kæmpe arbejde. Det er vores eneste rigtige klubaften – så jeg vil kraftigt opfordre alle til at deltage. Det er en sjov match med flagmatch og godt selskab – altid god mad og en dejlig afslutning på sæsonen.

Matchprogrammet for 2006 er klart og ude på hjemmesiden. Med de ændringer vi håber på at få vedtaget om lidt – regner vi med at kommunikere endnu mere gennem internettet i 2006.

Til sidst – vil jeg takker alle mine flittige medlemmer af bestyrelsen for et flot arbejde. Kasserer, webmaster, matchkoordinator ja alle sammen. Vi har et godt team og jeg er glad for at have stået i spidsen for Jer i 2005.

Med disse ord vil jeg afslutte min beretning og overlade ordet til dirigenten.

Kastrup den 28. februar 2006

Carsten Juul Størner

Formand, SAS Klubbens Golfsektion