Yearly Archives: 2020

The end of 2020.

Sæsonen 2020 / Sæson Corona !!

 

Solen og varmen er blevet skubbet ud på et sidespor og regn, kulde og vind har fået overtaget. Dette er desværre en klar indikator på at den hyggelige del af en golfsæson er ved at være slut.

Det har være en mærkelig sæson her i 2020, med mange ændringer og restriktioner. Men trods dette lykkedes det os alligevel at få gennemført hele sæsonen.

Mange var hjemsendt da vi startede op, så da regeringen/DGU havde åbnet sig og tillod os at spille golf igen, under næste normale forhold, var I klar. Gennem hele sæsonen har vi haft et højt antal deltagere i de fleste matcher, så vores gennemsnit er i år oppe på 26, 5 pr. match kontra 18,6 i 2019. Så tak for jeres tillid.

 

Så lidt positivt har vi alligevel fået fra Corona, men dette er også det eneste, for denne virus har desværre været hård mod alle. Mange har desværre mistet deres job, og går en usikker fremtid i møde, mens dem der er tilbage pt. svæver rundt i det uvisse, for som tingende ser ud lige nu, er der ingen som ved hvad morgendagen bringer med sig. Nu skal der ikke går arbejde eller politik i dette, men jeg håber bare at alle kommer godt videre og stadig har tid til at spille golf med os i SAS golf.

 

InterScan i Sverige blev aflyst i år og om det genopstår fremover i den samme struktur som tidligere, må fremtiden vise, men jeg tvivler.

 

ASCA i Finland er blevet rykket til 2021, men datoen kendes ikke med sikkerhed endnu.

 

SAS vs BA i Danmark blev desværre også aflyst. England har været, og er stadig, hårdt ramt af Corona, men vi satser på at vi kan besøge vores venner i London i 2021.

 

Med alle de benspænd vi har været udsat for synes jeg at vi i bestyrelsen er lykkedes med at få sat en meget fin sæson op til jer. Vi har fået spillet nogle super fine baner i både Danmark og Sverige, men vi har selvfølgelig også måtte give afkald på nogle. Disse håber vi, at der kan være plads til i 2021.

Vores afslutningsmiddag/fest fik desværre en Corona-vinge og er blevet udsat til 2021. Vi håber, at der måske vil være mulighed for at lave noget til vore åbningsmatch, men nu må vi vente og se, hvad fremtid bringer af restriktioner.

 

Vi vil i bestyrelsen nu tage arbejdshandskerne på og prøve at samle et spændende matchsprogram til sæsonen 2021 og hvis alt går efter planen vil det ligge klar på nettet efter nytår.

 

Vores GF forventes at blive afholdt onsdag d. 10.03.21, tid og sted bliver meldt ud i det nye år.

 

Tak for alle de hyggelige timer vi har tilbragt sammen i denne sæson, jeg glæder mig allerede til at sol og varme kommer tilbage og vi kan starte en ny sæson.

 

Vi ses snart …….. HP !

Afslutningen af 2020 sæsonen.

Fladmatch i Dragør

Så var det tid til året sidste match som altid er det flagmatch og den tæller dobbelt så der er noget at spiller om i den gennemgående.

Der blev spillet flot golf i  flagmatchen og da alle var kommet i mål var der 6 spillere som stadig havde slag tilbage, Daniel og Pk  have 6 slag  skovhøj 4, Johnny 2, Kyster 2 og Brian 1. De 6 skulle ud på hul 10 for at finde vinderen. Daniel vinder på hul 18 med 2 meter over PK, 3. Skovhøj, 4. Kyster, 5. Johnny.  Tillykke med jeres nye Handicap

Nærmest pinden i andet slaget hul 2 Allan  Kiilsgaard, Nærmest pinden hul 4 Johnny  Hansen,  Længste drive på hul 5 Ronal Uvero, Nærmest pinden  i andet slaget hul 7 det lykkes ikke for nogen, Nærmest pinden  i tredje  slaget hul 8 Stig Brenøe,  Nærmest pinden hul 9  Henrik Johanson.

Den gennemgående turnering

Var tæt på at være afgjort på forhånd, med flot spil fik alligevel ændret lidt på rækkefølgende da dagen var omme. På en flot første plads, og vinder af denne turnering igen i år, Daniel Nielsen med 77 point. På anden pladsen kom Michael Neumann med 69 point og på tredje pladsen kom, med en fin slutspurt, Per kratholm  med 51 point.

Fourball turneringen

Blev vundet af  Neumann og kyster  på bedre målscore over HP og skovhøj.

Vi i bestyrelsen vil sige tak for i år, håber at alle der var med til afslutningen havde en hyggelig dag.

Vi vil nu begynde at planlægge 2021 sæsonen og håber at være klar med et program i starten af Januar.

 

vi ses til generalforsamlingen 2021

Hilsen

Pk og søren

 

 

 

 

 

Startlisten til afslutningsmatchen i Dragør.

 

Sidst opdateret d. 01.10. 

Husk at det mellem hul 18 og hul 1 er muligt at hente en sandwich og vand i restauranten.

Hul 10 10.30
Tom Pedersen 72-3263
Emil Nielsen 111-19012
Christian Bay 72-3876
Casper Carlsen 157-43290
Hul 10 10.37
Claus Kyster  72-656
Henning Ring 901-12045
Finn Nielsen 72-2326
Christian Norvin 72-1277
Hul 10 10.45
Gitte Maibirk 72-4154
Søren Andersen 186-1281
Henrik Kahr 120-7648
Hul 10 10.52
Mads Olesen 701105-033
Thomas Døring 180-1455
Steen Lunau 178-30585
Hul 10 11.00
Allan Kiilsgaard 631020-013
Flemming Bond 72-2222
Heidi Ungermann 72-3760
Hul 10 11.07
Ronal Uvero 901-9779
Johnny Hansen 130-1521
Peter Harpøth 900-1504
Hul  10 11.15
Per Kratholm 72-35165
Brian Eriksen 900-600
Søren Skovhøj 72-3415
Hul 10 11.22
Henrik Petersen 72-731
Stig Brenøe 72-657
Klaus Seierøe 72-3771
Hul 10 11.30
Henrik Johansson 790422-034
Mikkel Kratholm 72-4214
Hans Larsen 72-4054
Hul 10 11.37
Jonas Anderson 72-4140
Daniel Nielsen 111-19012
Michael Neumann 72-975

 

NP på 2 slaget  Hul 2

NP Hul 4

LD Hul  5

NP på 2 slaget  Hul 7

NP på 3 slaget Hul 8

NP Hul 9

 

Bankoverførsel af matchfeen skal ske til Sparekassen Sjælland,  Reg: 9886  Konto: 201221 eller på mobilpay 20312298. Husk at skrive hvem og hvad betalingen vedrører.

 

BREAKING NEWS

BREAKING NEWS VEDR. AFSLUTNINGSMATCHEN.

Grundet disse Corona-tider som vi desværre stadig lever i, har vi valgt at udsætte vores afslutningsmiddag. Problematikken omkring  begrænsningen på åbningstiderne i restauranterne, ståhejet med mundbind af og på i tide og utide samt hensynet til alle sikkerhed, har gjort at vi i bestyrelsen har truffet denne beslutning.

Vi håber på at hvis alt går godt, at vi måske så kunne lave et arrangement i forbindelse med vores åbningsmatch i 2021, men vi må afvente og se hvordan verden udvikler sig.

Afslutningsmatchen kommer derfor til at foregå på følgende måde ….

  • Vi spiller som altid vores flagmatch, hvor startlisten bliver sat udfra stillingen i den gennemgående turnering.
  • Midtvejs ( mellem hul 18 & 1 ) vil man kunne afhente, en sandwich og vand i restauranten. ( husk mundbind )
  • Efter matchen vil der være præmieuddeling for afslutningsmatchen samt FourBall turneringen, på terrassen hvis vejret tillader det, og husk at til denne ene match skal man være tilsted for at modtage sin præmie. 
  • Der vil efter matchen være mulighed for at nyde et par genstande på klubbens regning.

Dette bliver desværre ikke den festaften som vi havde håbet og ventet på, men vi håbe at I alligevel bliver hængende lidt så vi alligevel på en eller anden måde kan slutte vores sæson af med lidt fælleshygge. Vi håbe på at vejret holder så vi kan være udenfor da der ikke er noget krav om mundbind på terrassen.

BST.