HP

SAS vs BA

SAS vs BA i London i Juni er rykket til efteråret.

Der arbejdes i øjeblikket på at finde en ny dato i August eller September. Alle tilmeldinger vil derfor blive slettet og så vi vender tilbage når vi har mere information om denne match.

BST

Resultatet fra PK Open i Greve.

Så fik vi endelig skudt 2021 sæsonen igang og heldigvis uden de store corona restriktioner.

Solen stod højt på himmelen og det blæste en halv pelikan, men trods dette havde 34 spillere meldt deres ankomst. Banen var, tidspunktet taget i betragtning, i fin stand, greens var dog tidligere set bedre, men den store udfordring var dog vinden. Med kraftige vindstød skulle man holde øje med både bolde og vogne, mange gange var der to-tre jerns forskel forhold til det normale. Scores var derfor heller ikke de højeste, men stadig fine.

Med 34 point var det Mikkel Kratholm der løb med sejren, skarpt forfulgt af Daniel Nielsen med 33 point og Thomas Døring med 32 point. Lige efter dem kom Michael Eskelund ligeledes med 32 point og Henrik Petersen med 30 point.

Længste drive, i stiv modvind, blev vundet af Søren Skovhøj og nærmest pinden blev vundet af Stig Brenøe med 4,6 meter.

Tillykke til vinderne og tak til alle for en hyggelig dag, håber vi ses igen til næste match på Sydsjællands golf d. 07.05.

Fourball news.

Så er puljerne klar, så turneringen er nu åben. Husk at give besked om resultaterne så vi kan opdaterer siden.

God fornøjelse til alle.

Update fra bestyrelsen.

Så nærmer tiden sig endelig sæsonstarten.

Der er nu 36 tilmeldte, så der er pt. ingen ledige plads tilbage, til åbningsmatchen i Greve. Så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig og gerne ville have deltaget, har du nu kun muligheden for at komme på en venteliste, i tilfælde af afbud.

Husk også vores Fourball turnering, der pt. 5 tilmeldte hold, så få pustet støvet af din makker og få tilmeldt jeres hold. Sidste frist for tilmelding og betaling er til åbningsmatchen i Greve, så der er stadig tid til at finde en makker.

BST