HP

Startlisten til Midtsjælland.

 

kl. 08.30 Per Kratholm 72-35165
Henning Ring 147-3586
Flemming Bond 72-2222
kl. 08.40 Michael Eskelund 98-345
Gitte Maibirk 72-4154
Stig Brenøe 72-657
kl. 08.50 Christian Norvin 72-1277
Allan Kiilsgaard 631020-013
Camilla Hey 72-4347
kl. 09.00 Per Berg 631210-039
Kevin Colberg 139-2155
Steen Lunau 178-30585
kl. 09.10 Jonas Anderson 72-4140
Hans Staalfeldt 177-2303
Heidi Ungermann 72-3760
kl. 09.20 Henrik Petersen 72-731
Finn Nielsen 72-2326
Henrik Kahr 120-7648

NP på hul 12 & 17

 

Bankoverførsel af matchfeen 350,- kr. skal ske til Sparekassen Sjælland,  Reg: 9886  Konto: 201221 eller på mobilpay 20312298. Husk at skrive hvem og hvad betalingen vedrører.

SAS vs BA 2023

SAS vs BA 2023.

Corona er blevet fortid og det var derfor blevet tid til at genoptage vores årlige match mod British Airways.

Vi var desværre kun ni mand ( Finn, Stig, Allan, Thomas, Klaus, Flemming, 2x PK og HP ) der havde mulighed for at kunne rejse til England og deltage i denne match, men vi blev enige med BA om at gennemføre matchen alligevel.

Dette var en god beslutning, for havde vi aflyst igen i år, er jeg bange for at det havde været enden på vores årlige møde.

Som skrevet mødte vi ni mand om i lufthavnen kl. 06 onsdag, med godt humør og en stor selvtillid. Efter en kort flyve tur fik vi tjekket ind på vores sædvanlige hotel ved lufthavnen og afventede at vores venner fra BA hentede os.

Første runde var en hygge runde på Richings Park GC, hvor alle smed lidt pund i en pulje, med præmie til de to bedste og hvor man efterfølgende fik en blind makker. Vinderne af denne match blev Finn og Bruce, med Kratholm og Clive på anden pladsen. Efter en enkelt øl eller to gik turen tilbage til hotellet hvor vi fik indtaget lidt aftensmad. Som vanen tror endte vi i hotelbaren til en lille en og måtte igen trække til værelserne da den lukkede.

Torsdag var så dagen hvor det hele blev alvor, der skulle tages hul på turneringen med vores Fourball/Bestball matcher. Vi blev hentet på hotellet kl. 10 og havde derfor lidt tid til opvarmning inden første teeoff kl. 12 på Wycombe Heights GC. Super fin bane, meget kuperet, så en del af os valgt at kører frem for at gå. Denne bane var ,ligesom de to andre vi endte med at spille, med meget hårde fairways og ubarmhjertelig rough, så man skulle holde tungen lige i munden, da der var mange hældninger at tage hensyn til. Det blev en forholdsvis lige kamp, hvor fire af matcherne først blev afgjort på hul 17, men vi endte desværre med at tabe 1-4. Kun Thomas, med hjælpe fra en englænder, formåede at vinde sin match. Efter lidt fugtigt hygge på terrassen gik turen retur til hotellet, til et hurtigt bad inden vi skulle ud og spise på en indisk restaurant African Queen. Efter en omgang lettere krydret mad, meget krydret for nogen, gik turen retur til hotellet, hvor vi igen endte med at lukke hotelbaren.

Fredag var så dag hvor vi skulle rejse os fra torsdagens nederlag. Vi blev hentet på hotellet kl. 11 og havde første teeoff kl. 13 på Royal Ascot GC. Singlerne skulle afvikles og vi havde stor tillid til egne evner, så vi tænkte at det var muligt at indhente BA. Endnu en super fin bane, beliggende på royal grund, flad med en del blinde slag og nogle super fine og hurtige greens. Efter små fem timer stod det desværre klart at vores tiltro til egne evner ikke helt matchede virkeligheden, så vi blev slagtet 1-8 i singlerne, det var kun HP som formåede at vinde sin single. Efter lidt social hygge og et par trøste øl på terrassen, stod den på bad og omklædning inden afslutningsmiddag og præmie overrækkelse i golfklubben.

Efter endt spisning og en anerkendelse af BA`s nedslagtning af os på 2-12, stod den på social hygge, inden afgangen tilbage til hotellet. Det blev her besluttet at vi satser på at afvikle vores match i Danmark d. 7.-10. Juni 2024 og så er vi forhåbentlig klar til at tage pokalen tilbage. Traditionen tro endte vi igen med at lukke hotelbaren, på trods af at vi skulle mødes ved bussen igen kl. 04.45. Så det var nogle stille mennesker der fik tjekket ind og efter en kort flyvetur, med powernaps, blev det igen hverdag.

Jeg vil gerne sige tak til jer alle for en, som altid, hyggelig tur og jeg er, ligesom englænderne, glad for at vi ikke aflyste denne tur. Jeg har indtryk af at alle, også de to ”nye”, har haft en god tur og jeg håber at denne beretning og jeres historier kan være med til at der er flere som kunne blive interesseret i at deltage, både i Danmark og England.

Der vil på et senere tidspunkt blive lavet et album under vores galleri med diverse billeder fra turen.

HP

Så starter sæsonen endelig.

Så bliver sæsonen endelig skudt igang.

Første match på Mølleåens golf bane er lige om hjørnet, så hvis du ikke har fået tilmeldt endnu, er det ved at være sidste chance. Lige nu er der 26 tilmeldte, men der er stadig plads til dig, så fat tastaturet og kom med.

Vi ses snart

Bestyrelsen

Referat fra GF i SAS golf 2023

           Referat af GF i SAS golf klub d. 22.03.23.

 

Deltagere:

Finn S. Nielsen, Søren Skovhøj, Per Kratholm, Michael Neumann, Jonas Anderson, Henning Jensen, Thomas Døring, Claus Kyster, Henrik Petersen

Agenda:

  1. a) Valg af dirigent.

Valget faldt på Søren Skovhøj, som derefter kunne bekræfte at vores GF var lovligt indkaldt.

Godkendt af de fremmødte.

  1. b) Bestyrelsens beretning v. Finn Nielsen.

Finn kunne berette om at den foregående sæson havde været god og vi vil fortsætte efter bedste evne i den kommende sæson.

Han kunne samtidig konstatere at InterScan desværre var død, da der ikke ville komme flere tilskud fra SAS til denne skandinaviske turnering.

BA ser til gengæld ud til at genopstår efter tre år i skyggen af Covid, så nu håber vi bare at vi kan samle nok deltagere til at besøge vores engelske venner.

Godkendt af de fremmødte

  1. c) Regnskab for det foregående år v. Søren Skovhøj.

Søren gennemgik regnskabet, som ligger tilgængeligt på hjemmesiden.

Godkendt af de fremmødte.

  1. d) Fastsættelse af kontingent.

Det blev besluttet at fastholde kontingentet uændret.

Godkendt af de fremmødte.

  1. e) Forslag til budget v. Søren Skovhøj.

Som tingene ser ud lige nu, uden tilskud fra SAS, har vi kapital til at kører 2-3 sæsoner endnu.

Så for at holde vores klub kørende så længe som muligt er der lavet lidt tiltag i forhold til tidligere år.

Vi reducerer vores præmier lidt så der kun er præmier til de tre bedste, hvilket vil reducere vores udgifter her med ca. 50%.

Vi skærer budgettet til afslutningsfesten med ca. 33%

Men indtil videre holder vi fast i det sociale samvær med spisning efter matcherne.

Godkendt af de fremmødte.

  1. f) Valg af bestyrelse …

næstformand – pt. ubesat

kasserer – Søren Skovhøj

bestyrelsesmedlem – Henrik Petersen

bestyrelsesmedlem – Michael Neumann

… alle modtager genvalg.

Alle blev genvalgt af de fremmødte, næstformandsposten er stadig ledig, men det vil bestyrelsen kigge på ved deres næste møde.

  1. g) Valg af revisor …

Allan Kiilsgaard

Klaus Seierøe

… begge modtager genvalg.

Begge blev genvalgt af de fremmødte.

  1. h) Behandling af indkomne forslag.

Der var ingen indkommende forslag.

  1. i) Eventuelt

Det blev drøftet om vi stadig skulle beholde vores tilknytning til SAS, nu når der tilsyneladende ikke kom nogen støtte.

Her kunne vi dog blive enige om at vores tilhørselsforhold til SAS stadig er stor, støtte eller ej, så vi bliver i folden.

 

Som tingene er lige nu er antallet af aktive SAS medlemmer ved at skrumpe ind, i forhold til eksterne ( vores tidligere kollegaer ), men vi håber at kunne fange de nye medarbejders interesse, da vi ved at der er en del golfspillere blandt dem.

 

Vores makker turnering var blevet meldt ud på hjemmesiden som en Greensome turnering.

Men som forventet skabte det, på linje med sidste år, en lille debat. Så som resultat af denne, fortsætter vi vores turnering på de samme betingelser som sidste år.

Dog vil vi, for at sikre spændingen så længe som muligt, lave et turneringsformat som sikrer at ingen kampe bliver ubetydelige.

 

Herefter blev vores GF afsluttet og der blev hyggesnakket om det runde bord.

Bestyrelsen ser nu frem til lysere og varmere tider så vi atter kan mødes på det grønne græs.

Har du ikke allerede tjekket vores matchsprogram ud, så skynd dig ind på hjemmesiden og får tilmeldt dig matcherne.