ASCA 2018 i Østrig.
Da kong frost stadig har sin store hånd spredt ud over vores golfbaner synes sæsonen stadig et stykke væk. Men du skal allerede nu begynde at tænke på om ASCA i midten af Maj er en af de matcher du gerne vil deltage i.
Sidste frist for tilmelding er fredag d. 23. marts 2018 kl. 12.00.
Herefter vil matchlederen sætte holdet blandt de tilmeldt udfra de gældende regler der er i ASCA regi.
Det er muligt for hver land at deltage med tre hold, to herre og et dame, et herrehold består af seks spillere og et damehold består af fire spillere. Som landet ligger lige nu er der fem herre tilmeldt, så det er stadig muligt at få en plads til dette sociale golf arrangement.
For yderligere information gå ind på matchen i vores program. Her vil vi løbende opdaterer informationerne ligeså hurtigt som vi modtager dem.
Indkaldelse til GF onsdag d. 14.03.18 på Diget.
Indkaldelse til generalforsamling onsdag d. 14. Marts 2018 kl. 19 på Diget.
Agendaen er følgende:
a) Valg af dirigent.
b) Beretning v. Henrik Petersen.
c) Regnskab for det foregående år v. Søren Skovhøj.
d) Fastsættelse af kontingent.
e) Forslag til budget v. Søren Skovhøj.
f) Valg af bestyrelse.
På valg er formand Henrik Petersen – modtager genvalg
sekretær Stig Brenøe – modtager genvalg
samt bestyrelsesmedlem Per Kratholm – modtager genvalg.
g) Valg af 2 revisorer.
Ole Johansson – modtager genvalg
Klaus Seierøe – modtager genvalg
h) Behandling af indkomne forslag.
Evt. emner som man ønsker behandlet på GF bedes afleveret til bestyrelsen inden d. 6. Marts 2018.
i) Eventuelt.
Sæsonen 2018 er nu på gaden.
Traditionen tro er matchsprogrammet for 2018 nu tilgængeligt for offentligt skue.
Det er et program som selvfølgelig har nogle gengangere, men der er også kommet lidt nye baner og nogle gamle kendinge er taget tilbage i folden. Vi i bestyrelsen syntes at det er lykkedes os at få samlet en spændende og udfordrende program, så vi håber at I syntes ligeså.
Der vil ske lidt forskelligt i 2018.
Der vil være ASCA allerede i Maj, BA kommer på besøg i Juni og InterScan skal afholdes i Danmark i September, så der er meget at se frem til.
Der er pt. kun lige en match som ikke er på plads, i uge 37, men så snart aftalen er på plads vil den også blive åbnet. Lige nu er det kun muligt at se programmet, men fra d. 1. Januar 2018 vil det være muligt at tilmelde sig de forskellige matcher.
Som sagt håber vi I er tilfredse og vi ser frem til en ny og spændende sæson med en masse god golf og nervepirrende turneringer.
På vegne af bestyrelsen ønskes I en god jul og et godt nytår, vi ser frem til at lege med jer igen i 2018.
Formanden.
PS: GF for SAS golf vil være d. 14.03.18, mere info kommer senere.
Sæsonen 2017
Så forsvandt der endnu en sæson, en jubilæums sæson.
Sikken en sæson, tænk sig at den allerede er slut. Vi har haft enkelte spiller som er stoppe hos os, men vi har heldigvis haft en en større tilgang af spillere end afgang. Så vi byder alle de nye medlemmer velkommen og håber at de har haft det godt i vores selskab og bliver i vores lille klub.
Gennem sæsonen har vi haft nye, som gamle baner på programmet, men traditionen tro startede vi vores jubilæums sæson op på sponsoren, PK Multiservice`s hjemmebane. Kendetegnede for hele sæson har vi haft en fantastisk tilslutning med mere end tyve spiller i ni ud af ti matcher.
Vi i bestyrelsen syntes at vi havde fået lavet en fin fordeling af forskellige banedesign samt spilleoplæg og vores gennemgående turnering fik en helt ny dimension da den sidste match pludselig kunne afgøre hele sæsonen. Det mest negative jeg kan sige om sæsonen, er at vejret desværre ikke har været specielt sommerligt, men så igen har det jo heller ikke været så slemt. Kun en enkelt match gennem sæsonen, havde vi hvor det havde været lettere at have badetøj på. Så det må da sige at være meget godt.
Vores afslutningsmatch i år nåede nye højder, med hele 32 spillere. Jeg mener at det i vores tid, er rekord for antal deltagere i en match, så endnu engang tak for opbakningen.
Efter en fantastisk dag på golfbanen, i strålende solskin, satte vi kursen mod city, til en afslutningmiddag på restaurant HOUSE OF SOUL. Med en tre retters middag, øl og vin i litervis, fik vi sat et fint punktum for vores sæson og vores 50 års jubilæum. Efter lidt præmieoverrækkelser, quiz, taler og diverse løgnhistorier fra golfbanen, blev støjniveauet hævet og sjusserne kom på bordet. Efter at huset så løb tør for soul og mange fandt vej hjemad, trak de sidste rester af selskabet på GULDHORNENE for at få slukket tørsten. Tak for kaffe, tænk at sådanne steder stadig eksisterer, og så i centrum af vores dejlige hovedestad. Nå men vi da tørsten slukket at sagde tak for i aften omkring kl. 04.
Tak til jer alle, for en fantastisk afslutning, på en dejlig sæson. Jeg ser allerede frem til den næste, som vi er i fuld gang med at planlægge. Hvis alt går som planlagt, vil den blive offentliggjort i December og åbnet for tilmeldinger, i starten af det nye år. Jeg håber at I alle får en god og mild vinter, så svinget kan blive holdt ved lige, for jeg kan allerede nu godt afslører at vores sæson 2018 starter lige på og hårdt.
På vegne af bestyrelsen, siger jeg tak for i år til medlemmerne, og vores sponsore og vi ses på banen igen, når vi har sovet ca. 170 gange.
Formanden
Henrik Petersen ( HP )
